Mit navn er Dannie Vinderslev.
Efter i flere år hvor jeg har følt, at det var ved at være tid til et reelt jobskifte, besluttede jeg mig for at uddanne mig til massør. Gennem mange år har jeg dyrket en del sport, og derved haft en interesse for korrekt træning for at nå optimal form på det rette tidspunkt. Derigennem kommer man også ind på emner som restitution, skader og genoptræning. Områder som har min store interesse.
Det førte til at jeg besluttede mig for at uddanne mig til massør, og derved arbejde indenfor disse områder.
Jeg er fortsat i gang med at videreuddanne mig, for at opretholde min titel som Registreret Alternativ Behandler under Sundhedsstyrelsen. Med titlen er der et obligatorisk krav til videreuddannelse, hvor uddannelsen og kurser løbende bliver opdateret.
Jeg er født og opvokset i Slagelse, og min klinik er placeret i centrum af Slagelse, hvor det er let at komme til.